Om Kollektiv Email
1. Organisering
Kollektiv Email er organiseret som en oco — en Open Commons Organization, (Åben Fælledforening på dansk). En oco er en organisering omkring en fælled eller fælles gode, der bygger på principper som demokratisk selvstyre, not-for-profit, planetær bæredygtighed, intersektionel feminisme m.m. Læs mere om oco her.
Kollektiv Email er også et kooperativ — hvad nogen ville kalde et forbrugerkooperativ, eller platformkooperativ. Vi syntes dog ikke om begrebet forbruger — vi er personer og væsner i Biosfæren. Vi følger de 7 kooperative principper, med det forbehold at vi er not-for-profit og ikke udbetaler evt. overskud til medlemmerne (se oco-manifestet for mere om not-for-profit).
2. Medbestemmelse
Styringen og magten over Kollektiv Email ligger hos medlemmerne. Fokus er på at tage demokratiske beslutninger, ikke på at holde møder. Hvis man vil være med til at bestemme kan man det, og hvis man ikke har tid eller mulighed, er det ikke blokerende for Kollektiv Email's beslutningsdygtighed.
Konkret foregår beslutninger på Kollektiv Emails Loomio-side. Loomio er et program til at tage kollektive beslutninger, læs mere om loomio her. Vi er inspireret af beslutningsformer som fx samtykke-baseret do-ocracy og Systemisk Konsensus: holdninger ses ikke sort-hvidt som enig-uenig, og alle behøver ikke være 100% enige for at tage beslutniner og gøre ting.
3. Åbent budget
Kollektiv Email har en åben og transparent økonomi - man kan til enhver tid gå ind og se, hvor mange penge der er, og hvad de bliver brugt til. Dette foregår via Open Collective siden.
4. Økonomisk bæredygtig fælled
Udover at betale for den nødvendige teknologiske infrastruktur, er det også et mål i Kollektiv Email at betale for det nødvendige reproduktive arbejde: fx. systemadministration og medlemssupport. Noget af det kan og vil blive dækket af frivilligt arbejde fra medlemmernes side. Men for at opnå bedre langsigtet bæredygtighed er det hensigten af betale for det arbejde vi finder nødvendigt for driften af Kollektiv Email.
5. Baggrund
Email i krise
Email er en decentral og åben teknologi fra internettets barndom. I takt med at store dele af internettet er blevet fanget af enorme teknologifirmaer, er email også blevet hegnet inde af fx. gmail (google) og outlook (microsoft).
Disse firmaer overvåger os og stjæler vores data. De benytter vores private emails til at træne dårlige AI-modeller, som de derefter vil tage penge for, og erstatte menneskelig arbejdskraft med. Da email er en grundlæggende teknologi, som vi allesammen bruger, er dette problematisk af mange grunde.
Tag email tilbage
Vi har i Kollektiv Email sat vores egen email-server op for at tage magten tilbage. Det startede i 2017 som et eksperiment, da en enkelt person satte en email-server op på gaia.chat. Det var en vild oplevelse — at installere noget open source software fra hylden og vupti, så var der et fuldt funktionelt alternativ til et af verdens største teknologifirmaer.
Overflod
Vi opdagede, at der var en overflod af muligheder gemt bag de store tech-firmaers polerede overflader. Det er ikke nogen grund til ikke at have mange email-adresser, de kan fungere som aliasser og give forskellige identiteter. Dog har de fleste kun en email-adresse, som vi både bruger til at købe vaskemaskiner med og til at skrive til vores nærmeste. Der er heller ingen grund til ikke at have forskellige domæner. Alligevel er næsten alle email-adresser noget med "@gmail.com", og svært huskbare adresser som "lone11823@gmail.com". Når man har sin egen email-server åbner det op for fx lone@kollektiv.email, lone@gaia.chat, lone@ulbølle.net, lone@sydfyn.email osv osv. Dette kan man også på google, men det koster omkring 40 kr per email-adresse — det er kunstig knaphed.
Kollektivt
Email-serveren gaia.chat har indtil 2023 været en lille server for venner og familie, holdt ved lige af en enkelt person. Det har dog længe været tanken, at det skulle blive kollektivt ejet og styret. Vi har derfor startet organiseringen Kollektiv Email. Vi er inspireret af nyere bevægelser inden for den kooperative bevægelse, som fx. platform-kooperativer og uformelle fælleder og organiseringer, der eksisterer uden for markedsøkonomien.
I Kollektiv Email bliver den autonome og overflodsgivende email-server tilgængelig for flere, og samtidig mere bæredygtig. Modellen minder meget om et fødevarefælleskab eller en indkøbsforening: Vi går flere sammen for at give nem og billig adgang til et fælles gode. Vi styrer infrastrukturen selv, og ingen skal tjene penge eller skabe profit for andre.
Vi har ikke prøvet det før, så det er et eksperiment vi laver sammen.