Aliaser
I modsætning til mange andre steder, så er der i vores fællesskab ingen begrænsning på, hvor mange mailadresser, du kan have. Mange steder kan man få "første adresse gratis", hvorefter man skal betale for efterfølgende adresser - et udtryk for artificial scarcity. Men eftersom vi selv ejer infrastrukturen, kan vi selv bestemme.
Hvorfor skal jeg have flere adresser?
Hvis du f.eks. har flere funktioner i dit liv, forskellige funktioner i dit lokalsamfund, ikke ønsker at bestemte firmaer skal kende din "sande" mailadresse eller andet, så giver det mening at have forskellige aliaser.
Eksempel
Du har adressen goppel@kollektiv.email til familie og venner. Men når du køber ting på nettet, vil du gerne sortere tilbud osv fra, så du opretter aliaset goppel-køber@kollektiv.email. Derudover er du rugbytræner i din fritid, men vil gerne adskille alle de mails, der kommer fra forældre i klubben fra dine private indbakker, så du opretter goppel-rugby@sydfyn.email. Til slut ønsker du at alle dine nyhedsbreve lander i en indbakke for sig (se mere under sortering) så du opretter goppel-nyheder@gaia.chat.
Hvordan gør jeg?
Brug samme link, som da du oprettede din oprindelige adresse på kollektiv.email og bestil i stedet et "alias". Så vil du fremover modtage mails sendt til begge adresser i samme indbakke.
Opret den nye adresse i din mailklient
Hvis du bruger en mailklient skal du ind og oprette den nye "identitet" i din mailklient for at kunne sende beskeder fra denne nye adresse ligeså.